Ejendomsfotograf på Fyn
MB Ejendomsfoto fotograferer boliger for ejendomsmæglere i hele Fyn. Fra villaer i Odense-området til gårde og huse langs kysten, jeg kommer forbi med kamera, drone og udstyr til plantegning, uanset hvor på øen boligen ligger.

Odense, Tarup og Næsby
I Odense samarbejder jeg med Nybolig Tarup og Nybolig Næsby om boligfotografering, fra rækkehuse i Tarup til villaer omkring Næsby. Faste opgaver med foto, video og plantegning gør, at jeg kender byens boligtyper indgående.

Kerteminde og Agedrup
Her arbejder jeg med EP Bolig Kerteminde og EP Bolig Agedrup, fra klassiske stuehuse ved Storebælt til nyere villaer i Agedrup. Begge steder leverer jeg fast foto, drone og plantegning på hvert boligsalg.

Faaborg
I den sydfynske del af øen samarbejder jeg med Ejendomsmægler Sofie Find om boliger i Faaborg og omegn, hvor den ældre bykerne og de åbne landskaber ved kysten stiller andre krav til lys og perspektiv end i Odense-området.

Nordfyn og Otterup
Nybolig Nordfyn i Otterup er min største samarbejdspartner på Fyn, og gennem de mange sager har jeg fået godt kendskab til boligmassen på Nordfyn, fra landsbyhuse til nyere udstykninger.

Nyborg
Jeg udvider løbende mit område på Fyn. En af de seneste opgaver var en arkitektperle ved Storebælt i Bovense nær Nyborg, fotograferet med foto, video, dronefoto og plantegning for EP Bolig. Se casen her. Arbejder du som mægler i Nyborg-området, hører jeg gerne fra dig.